søndag den 29. november 2009

Billeder fra MTB Lørdag

Efter en hård var det godt med noget øl og chokoladekage på caféen ved havnen

Så måtte Matti også give op på den bakke. Det var kun Pedal Atleten der klarede den bakke der.

Fantastisk udsigt ud over Lillebælt. Tak for en rigtig god tur.
Don specialized skriver lidt om turen.
Mvh Tonseren



tirsdag den 24. november 2009

Generalforsamling 2009

Så blev det torsdag aften hvor vi skulle holde vores generalforsamling - for første gang i vores "eget" klubhus.


Godt vi har valgt så stort et klubhus - og ikke et lille havehus - for ikke mindre end 38 mødte op. Dermed rekorddeltagelse - og tænk at vi skulle betale for at komme :-) Så spændende hvad der skal være af happeningen i 2010 for at bevare opbakningen til generalforsamlingen.


Som tidligere år blev Inspektøren valgt til dirigent - et hverv han udfylder til UG dæk og slange. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt - selvom han havde haft svært ved at finde indkaldelsen i den lokale avis!


Så kom formandens beretning - 2009 blev et år hvor der blev kørt meget - oprettet en blog - de nye grupper havde fungeret godt - der var kommet gang i Mountainbike cyklerne - deltagelse i mange løb i DK - tur til Belgien.


Vores eget løb havde været ramt på deltagerantallet - men vi prøver igen i 2010. Der er nu nedsat et udvalg til at arrangere løbet - der er lavet en hjemmeside som er under opbygning http://www.nordfynrundt.dk/ - der arbejdes med at finde nogle sponsorer til løbet..... Så vi håber på, at de nye tiltag giver udslag i øget tilmelding og større overskud....


Formandens beretning blev godkendt.


Så var det Kasserens tur - 2009 endte med et beskedent overskud på 2.764,50 - det lave overskud skyldtes svigtende deltagerantal til vores løb samt stigende udgifter til løb betalt af klubben. Vores egenkapital er 35.608 kroner.


Regnskabet var kontrolleret af vores strenge kongelige hofrevisor Mr. Cervelo - og det blev herefter godkendt.


Så var det tiden for valg til bestyrelsen - Formanden og Kasseren ønskede ikke genvalg - og på valg var også Don Specialized. Normalt ikke nemt at komme ud af bestyrelsen - men denne gang endte vi i kampvalg - til de 3 pladser stillede Mudderkongen, Gråskæg, Tonseren, Pinerello og Don Specialized op... Så nu skulle der være hemmelig afstemning - og det endte med at Gråskæg, Pinerello og Don Specilized blev valgt.


Formandens telefon ringer!


Tak til Formanden og Kasseren for mange års tro tjeneste - men når nu papirarbejdet ikke tager så meget tid, så håber vi at se jer mere til træning....


Som suppleanter valgte dirigenten de to som ikke kom i bestyrelsen - med Tonseren som 1. og Mudderkongen som 2.


Også genvalg til Cervelo som revisor - og her blev Pedalatleten suppleant. Det siges at Pedalatleten er under uddannelse til revisor og pt. er i praktik hos Stein Bagger.


Formandens telefon ringer igen... Den skrappe dirigent giver nu formanden en advarsel - hvis telefonen ringer igen kan den afhentes på skolens kontor dagen efter i 10 frikvarteret.


Der var fremkommet et punkt som skulle drøftes - nemlig ændring af navn til "Bogense Cykelklub ". Det var stillet af Don Specialized - og der var kun en grund til det. Nemlig at det ikke ville fylde så meget på vores nye tøj. Inspektøren mente også vi kunne hedde Bogense Cykleklub - for det er vel det vi gør! Colnago kunne også se en fordel i det nye navn ifht. til nettet - alle vil naturligt søge på "Bogense Cykelklub" og han kunne også fortælle, at vi har retten til domænet (købt af den fremsynede kasserer for mange år siden). Alle stemte for forslaget - og klubbens nye navn er "Bogense Cykelklub".



Så kom vi til diverse - og her blev der nedsat et udvalg som skal prøve at arrange klubture - det kan være til et sommerhus - eller en forårstur til Harzen. Udvalget er Mudderkongen, Nordmanden, Pinerello og Cervelo.

Næste punkt var måske årsagen til fremmødet - nemlig nyt cykeltøj. Det er lykkes at finde en masse gode sponsorer på 14 dage - og vi får 134.000 kroner ind i samlet sponsorindtægt - og der tages 30.000 af klubbens formue. Tøjpakkerne er tidligere beskrevet på bloggen - så nu var det bare at gå igang med prøvning af tøjet....

Der blev samtidig serveret pizza og noget af drikke - så stemning var rigtig hyggelig.

Til sidst havde 37 bestilt tøj - og generalforsamlingen var slut.

Inspektøren sagde tak for god ro og orden - hvis vi lige glemmer formandens mobiltelefon.

mandag den 23. november 2009

MTB Søndag

Godt nok var vejret ikke det bedste, så der var kun Bruno, Birgit, Matti og undertegnede der stillede op til dagens tur.

Vi kørte til Langesø og skulle prøve ruterne af derovre. Grundet det dejlige vejr var der masser af vandhuller og mudder nogen steder, så det gjorde bare det hele ekstra sjovt. Men inde i skoven var der faktisk ikke rigtig noget vand.
Efter en lille times kørsel stiftede vi bekendtskab med de syv små dværge. Puha. Kan ikke helt forstå hvorfor de bliver kaldt små, men det lykkedes da at forcere dem.

Til sidst var vi inde og køre på en privat MTBbane, og det var mega fedt da det var meget snævert og hele tiden gik op og ned. Desværre måtte både Birgit og jeg selv udgå da vores bremser var fuldstændig slidt ned. øvøv.
Der skal bare nye bremsebakker på og så er vi klar igen.

Håber ikke moderat regnvejr afskrækker folk alt for meget fra en tur på MTB for det er virkelig sjovt og udfordrende at køre når det er vådt, og som sagt tidligere så bliver man møgbeskidt alligevel. :-)

Der bliver snakket lidt om en tur på lørdag morgen/formiddag, men der følger lige mere info. Meld evt lige hvis du er klar.

Mvh. Tonseren

lørdag den 21. november 2009

Lørdag d. 21/11

Lørdagstur på raceren.

Vi var 7 der havde læst Inspektørens opfordring på bloggen, eller havde talt om det på generalforsamlingen. Vi var: Cervelo, Pinarello, Colnago, Pedalatleten, Inspektøren, Ræven fra Mors og undertegnede Gråskæg. Rosengartneren ville også have deltaget, men var forhindret.

Det var fantastisk vejr, 12-13 gr., solskin men meget våde veje.

Vi kørte i gruppe 2 tempo via Gyldensteen, Ejlby og Skamby for at holde pause ved Glavendrupstenen. Imens at Inspektøren holdt et lille foredrag om denne, kunne Colnago passende skifte slange, idet han på de våde veje måtte erkende, at han var punkteret.

Da vi kom i gang igen, kørte vi over Allesø, Nøsbyhoved Broby, Tværskov, Langesø, Væde, Gamby, og Hårslev hvor Pinarello sagde farvel, sikkert træt, han havde, i modsætning til mig, kørt forrest stort set hele vejen. Herefter gik det over Moderup, Smidstrup og Gyldensteen tilbage til klubhuset. Her var det godt vi havde Cervelo til at trække.

Godt brugte efter ca. 75 km. Sagde vi tak for en dejlig tur med en enkelt i klubhuset.

Vi skulle alle hjem og vaske cykler, kors hvor var de - og vi beskidte, måske man skulle låne en hårtørrer ved hustru eller datter hvis man tør!!

Vi cykler igen på raceren i en weekend når vejret tillader.

Per (Gråskæg)

fredag den 20. november 2009

Søndagstur på MTB

Turen går til Langesø hvor Bruno viser rundt.

Vi mødes kl 0900 ved klubhuset, og starter fra Langesøhallen i Morud kl 0930.

Der er gik godt nok lovet et par dryp fra himlen men det betyder ikke så meget når turen foregår i skov. Vi skal jo nok blive beskidte alligevel. :-)

Mvh Tonseren

torsdag den 19. november 2009

Lørdagstur på raceren

Vi er nogle stykker, der cykler en tur lørdag kl. 0930 fra klubhuset på racercyklen en 65-70km i gruppe 2 tempo. Alle er velkomne. Hvis det regner, gider vi ikke, men vejret ser lovende ud.

tirsdag den 17. november 2009

Flere Billede


Lige et billede mere af Mr. Pinarello på vej op fra et styrt ned over træstubben. Han slog vist sit ben en smule. :-)
Mvh Tonseren

lørdag den 14. november 2009

MTB i Vissenbjerg

Lørdag morgen efter en uge med masser af regn - men denne morgen er det tørvejr så humøret er højt da vi mødes.... Det er Mudderkongen, Bianchi og Don Specialized som sætter kursen mod bakken - og der støder 3 frøer til: Kermit Senior og Junior samt Colnagos bror som også er iført frøtøj :-)

Kermit Junior skal prøv skoven - og bliver grebet af denne kombination af høj puls, koncentration og leg....

Senior alias Pinerello har investeret i en ny Scott cykel - købt på nettet hos Harald Nyborg som sælger disse cykler opkaldt efter den berømte opdagelsesrejsende Robert Scott - og sikke en debut..... Cyklen blev møgbeskidt -og desværre også en defekt... øv øv øv




Vi havde en dejlig tur i et område med masser af opkørsler og nogle meget lange - og som billederne viser også med dejlig styrt...

På det første er det Bianchi i fin stil - herefter rådslagning om omfanget af Pinerellos defekt - om det er defekten som gør at Pinerello vælter på de næste to billeder er usagt - de sidste billeder viser Mudderkongen og Tonseren som forsvinder ind i skoven....
Så vi kørte rundt i 2 timer - fik masser af motion - sjove oplevelser - samt så en smuk natur fra bakketoppene...... så absolut ikke sidste gang turen går til Vissenbjerg.

mandag den 9. november 2009

En tur i skoven!

Så prøver vi at lave en fælles MTB tur igen..

På lørdag den 14. tager vi en tur til et nyt område - Vissenbjerg skoven (ligger på bakken) - hvor Mudderkongen og Mr. Bianchi har været forbi, og nu vil de vise det frem for os andre....

Så vi mødes ved klubhuset kl. 9 og tager bilerne til Vissenbjerg - og så er der rundvisning hvor vi blandt andet skal se hvor Mr. Bianchi tog årets styrt!

Generalforsamling

Husk at det er torsdag den 19. november klokken 19.30 i vores klubhus.

Det er også den dag du har muligheden for at bestille og betale for nyt tøj.

Der bliver noget at spise og drikke.

Så husk at møde op :-)