mandag den 29. juni 2015

Klubtur på Vancouver Island


Så er det tid til sommerens store klubtur.
Vi har lejet denne fabelagtige mange-mands-cykel, og byder på frokost efter en tur rundt i Victoria.
Mød op alle mand og byd sommeren velkommen.
Kæmpe ferie- og cykelhilsner fra
Mr and Mrs Bianchi i Canada


søndag den 21. juni 2015

5610 Assens

Det er lørdag - dagen derpå - og da Ida skal hentes i Assens, hvad er så mere naturligt end at smide cyklerne bag på bilen og tage en omgang på byens nye MTBtrack? Tracket er bl.a. kendt fra TV med historier om ledninger spændt ud over sporet! Grrr

Vi finder denne information inden afgang - jo jo, vi er skam forberedte

"Skovene omkring Assens Stadion og Brunebjerg er kuperede med varierende beplantning, såsom løv- og nåletræer. Her er åbne skrænter og områder med skov, åer og overdrev, så du har rig mulighed for at udfolde dig.

Ruten er tydeligt afmærket med hvide/røde reflekspile og veksler mellem kørsel på grus, skovbund og græs. Der findes snoede strækninger (single track) gennem tæt skov, med åbne strækninger på bredere stier, hårnålesving og flere stejle stigninger." Kilde: MTB ruten i Assens


Ved ankomsten til Assens springer vi straks på cyklerne, hvor svært kan det være at finde sporet? Efter ca 10 minutter bliver vi anråbt af 2 MTB'ere - ups, vi kører den forkerte vej rundt. Vi vender hurtigt og hænger så på de 2, der er stedkendte. Ruten er sjov og med mange sving, jeg kæmper lidt med køresyge i de skarpe sving, men overlever turen rundt. Vi møder heldigvis ikke andre forhindringer end dem, der er tiltænkt. Ruten er 4,49 km i følge hjemmesiden med 80 højdemeter. Vi nåede ca 2 omgange. Ruten er på niveau med Sydsporet i Langesø, men selvfølgelig kortere.

Det bliver ikke sidste gang vi tager cyklerne med derud, sig til hvis I vil med! Jeg kender et sted, hvor vi med garanti kan nyde en kop kaffe eller en øl når vi har cyklet:-)


onsdag den 17. juni 2015

Skøn tur til Langesø

Tirsdag aften var blevet til et fantastisk cykelvejr - ingen vind og dejlig sol = perfekt underlag.

Dermed var alt på plads for at Extreme kunne få en kanon debut i Langesøs skønne natur.

Extreme har lånt Smedens cykel - idet Smeden åbenbart havde foretrukket fodbold fremfor en tur på MTB - hvem der forstår det.

Cyklerne er klar og vi finder starten af sydsporet og er i gang.

Extreme oplever hurtigt hvad der venter - små bakker - masser af fede singeltracks - rødder som kræver dyb koncentration...... men også skoven i fuld flor, harer, fuglekvidren, fasaner, edderkopper, tudser og mænd med bøsser.

Alle disse indtryk giver lidt høj puls hos debutanten så der skal lige holdes en pause



men herefter er det bare videre rundt på sporet..... og til glæde for Extreme er vi lige pludselig tilbage ved bilerne, og så nyder vi lige en kold



Så tillykke til Extreme med gennemførslen af sydsporet - så er det nordsporet næste gang.

Vi hentede også lige dem her



så vi kan køre endnu flere ture det næste år...... Din licens kan afhentes hos Specialized.



 
 
 
 

mandag den 15. juni 2015

Et rygte siger at


Tirsdag aften loves der godt veje, og dermed tiden at smutte en tur til Langesø.

Et rygte siger, at Smeden og Extreme overvejer at tage med og få deres debut der - så tag med og hjælp dem rundt hvis rygtet passer.



Afgang fra mig af klokken 17.30.

Giv lige en melding hvis du kommer og det gælder også Smeden og Extreme :-)

tirsdag den 9. juni 2015

Klar til Langesø


Så er der bestilt licenser til næste års ture i Langesø - og dermed er vi klar til masser af fede timer på cyklerne på nogle fantastiske spor.

Følgende kan du forvente at se fast i skoven:

Extreme, Bianchi, Mudderkongen, P29, Frk. Lundegaard, Inspektøren og Specialized.

Skulle du have fortrudt - så giv mig en melding.

mandag den 1. juni 2015

Pinseturen

Sidst vi har i Langesø var det Mudderkongen, Bianchi, Oliver og Specialized som var på tur.

Det var kanon vejr - sol og tørt - så sporene var fantastiske.

Jeg havde Oliver med som skulle prøve Langesø for første gang - tak til P29 for lån af cyklen.

Vi tog først en runde på sydsporet og vi havde højt humør over det tørre underlag - det betød at alle næste kom op alle steder.... dog ved den grimme høj var der et par udfordringer for Bianchi, Mudderkongen og Oliver som alle måtte opgive i første forsøg....

Her er en lille video som viser deres anstrengelser Kommer vi mon op

Efter sydsporet tager vi over på nordsporet og leger i de nye spor ved spejderhytten - de er så fede og perfekt til at træne teknik

Efter 2 timer er vi tilbage - alle godt trætte og så nyder vi en tår at drikke i solskinnet.



Licenser Langesø

Så er der ikke længe til den nye "licenssæson" i Langesø starter - nemlig den 1. juli 2015.

Prisen for et års licens er 500 kroner - det er billigt for så mange fede timer på sporerne som hele tiden udvides.

Vi skal lave en samlet tilmelding, så hvis du skal have en licens skal du skrive en kommentar her samt overføre 500 kroner til mig på mobilpay 536 536 32.

Sidste frist for bestilling er den 8. juni 2015.